Bagside

Har virkelig oplevet en bagside ved shabbatten.

I går aftes fik en af vores patienter et alvorlig tilbagefald, og vi var nødt til at sende ham til et universitets hospital, da det var for alvorligt til, at vi kunne håndtere det. Det er nu sådan at denne patient er af en ortodoks jødisk familie, det betyde,r at de overholder "reglerne" for shabbatten, der iblandt at de ikke må tage talefonen, da det er en aktiv handling. Derfor er det først muligt i aften at informere de pårørende om, at patienten er i en meget dårlig tilstand og er blevet flyttet et andet sted hen.
Hvor forfærdelig må det ikke være både for patienten, at ligge alene på hospitalet uden sine pårørende omkring sig, og for de pårørende i aften at få at vide, at patienten har været så syg i næsten et døgn uden de har haft kendskab til det.

Kan slet ikke forholde mig ti,l hvis det var mig selv der stod i den situation.

Påske

Så er påsken ovre.

Den kristne påske. Det har været en oplevelse uden lige at holde påske i Jerusalem.
Palmesøndag begyndte med en gudstjeneste i den danske kirke. Hvorefter vi gik op på Oliebjerget og fulgte sangproccessionen ned til Lion Gate. Ført af palæstinensiske spejdere, dette er den eneste dag om året hvor de har lov til at gå i optog ind i Jerusalem.

Og selvfølgelig havde vi det danske flag med os, og på en eller anden måde virkede det som en magnet på de andre dansker der var til stede, for lige pludselig var vi en stor gruppe danskere som gik i samlet flok ned at Oliebjerget, mens vi sang danske lovsange.

Men hurtig fik jeg også fornemmelsen af vi vi jo ikke kun var en del af vores lille gruppe, nej, for alle omkring os, uanset hvilket sprog de sang på, var der af samme grund som os, nemli' at gå den vej Jesus red ind i Jerusalem.





Senere på dagen, da jeg sad og spiste aftensmad med en flok volontører på hospitalet, hørte vi pludselig først trommer et stykke væk og kort tid efter lyden af sækkepiber. Tror måske det ville have været et specielt syn, da 10 styk volontører fløj ud af spisesalen og ud på terrassen hvor vi opdagede at optoget var på vej ind i byen igen, denne gang for at gå ind af New Gate. Der var proppet med mennesker på gaden og der var lukket af for al traffik, selv toget gennem byen. Men meget festligt at sidde/stå/danse en flok på muren af hospitalet, mens parraden langsomt snoede sig ind i den gamle by.

Skærtorsdag var der International gudstjeneste efterfulgt af sangoptog til Getsemane Have.

Langfredag, gik vi (en gruppe af danskere og nordmænd) Via Dolorosa, dog ikke ind i gravkirken, for der var mennesker over det hele, men selvom vi ikke gik det hele og selvom det ikke er helt til at vide om det nu var lige der Jesus gik med korset, så var et meget tankevækkende, at gå i Jesu fodspor, på vej mod Golgata. Det satte mange tanker i gang hos mig, og det blev faktisk en stor oplevelse for mig, eftersom jeg troede at det bare ville blive en dag med skubben og massen for at komme frem for mennesker.
Om aftenen holdt vi påskemåltid, som for mig gav en god overgang fra den kristne påske til pesach (den jødiske påske) eftersom jeg arbejdede de følgende dage.

Dermed kommer jeg til den jødiske påske. Jeg mærker dog ikke så meget til det, ud over at der var ekstrem mange mennesker på gaden, synes jeg, selvom det siges at der ikke er så mange mennesker som der plejer at være. Derudover var det mest maden på hospitalet, da vi ikke fik brød, korn, nødder og lignende.