onsdag den 23. maj 2012

Personaletur

Så blev det tid til den årlige personaletur, og turen gik nordpå.

Første stop var Hermon Streams, hvor vi gik en dejlig tur langs vandet til Banias (Israels vandrigeste vandfald). En dejlig tur hvor der virkelig blev tid til at få snakket med en masse mennesker.

Hermon Streams
Walid var jo lige nødt til at stille sig op til et billede
Og ja, vand var der masser af

Er ikke helt sikker, men tror temaet i år var vand, for efterfølgende skulle vi ud og sejle en lille tur. Dette foregik i gummibåde på en 4 kilometers strækning, og ja, ALLE var våde bagefter, også selvom man ikke var hoppet i vandet for at bade.
Til sidst på sejlturen skulle vi lige ned over et lille "vandfald"...


Der var så også dem der valgte at bruge den alternative metode.


Herefter var der stille og rolig hygge og tid til at tørre, inden turen gik hjem igen, med en masse trætte mennesker. Men med en dejlig dag bag os.

torsdag den 10. maj 2012

Turist i Jerusalem

Nu synes jeg egentlig, at jeg er ved at have vænnet mig til byen, og har ikke rigtig den følelse af at være turist længere - eller det var lige indtil i dag.

For at få lidt mere tid sammen med min mor mens hun er i byen, valgte jeg i dag af slå jeg til følget af den gruppe fra Felix Rejser som hun rejser med nu.
Det var lidt en anderledes følelse, at gå rundt i en stor gruppe som så tydeligt var turister med deres navneskilte, ens kasketter, øredimsedutter (så de kunne høre hvad Jan sagde), mavetasker, og ja mange andre ting som bare skriger TURIST!!

Nåh, men når det så er sagt så skete der jo en helt masse.
Først gik vi til Grædemuren, hvor der var ved at blive gjort klar til en parade for soldater der skulle aflægge ed, og der var meget klart at de var nye, for de kunne da godt nok ikke finde ud af at gå i takt.


Der efter gik turen gennem vestmurstunellen for at se vestmuren af tempelpladsen, hvor vi kom ned til det gamle fortovsniveau og hvor man stadig laver udgravninger.

Flere sten over 15 meter lange, og med en vægt ca som en bus er blevet placeret i muren

Det var ikke altid så brede gange.
Udgravningerne viser dog at tempelpladsen har ligget meget højt over byen.

Efter aftensmad var der besøg af en dansker, som har arbejdet for Musalaha. Hun fortalte lidt om organisationen og arbejdet med forsoning mellem messianske jøder og kristne palæstinensere, og andre projekter der er blevet lavet, fx. børnelejr for muslimer i Hebron. Fra hende var det overordnede budskab: Der kan måske gøres meget politisk i forhold til, at løse noget af konflikten. Det kan dog ikke lade sig gøre hvis ikke der også bliver arbejdet nedefra, og vi får mennesker til at forstå, at de ikke kommer nogen vegne så længe det had de har til hinanden, som de har lært fra de er helt små, forsvinder.

onsdag den 9. maj 2012

Mor

Nu er det lige ved at være tid til at jeg skal i gang med en lille nattevagt, men inden da vil jeg da fortælle om nogle fantastiske fridage jeg har haft.

Fredag tog jeg turen til lufthavnen for at hente min mor, som var så sød at komme ned til mig 3 dage før hendes tur med Felix Rejser begyndte, så vi kunne have lidt tid sammen. Så turen gik hurtigt tilbage til Jerusalem, hvor resten af dagen blev brugt på at få gået nogle ture og set lidt af byen.


Nu er det jo sådan at hun ville komme til at se mange af de "normale" seværdigheder så kreativiteten skulle ligepludselig i gang for at finde på noget andet at lave på de få dage. Derfor blev dagene brugt på et par museer (Tower of David og Islamisk Kunst Museem), kirke i King of Kings, hun fik også mulighed for at møde nogle af de andre danske volontører da vi tog med dem til Tempel Mount Sifting Projekt (som er arkæologiske undersøgelser af jord fjernet fra tempelbjerget i slutningen af 90-erne da der blev lavet en indgang til en moske på/i tempelpladsen.




Herudover stor dagene på en masse gåture, det gjorde jo ikke noget at hun havde fået et forspring med at vænne sig til at gå så meget. For af en eller anden grund mener hun det er "lidt" ujævnt i byen og at der er en forfærdelig masse trapper :)

Men bedst af alt, så var der tid til en masse snak og hygge.

Tak for 4 dejlige dag, mor.