Nu synes jeg egentlig, at jeg er ved at have vænnet mig til byen, og har ikke rigtig den følelse af at være turist længere - eller det var lige indtil i dag.
For at få lidt mere tid sammen med min mor mens hun er i byen, valgte jeg i dag af slå jeg til følget af den gruppe fra Felix Rejser som hun rejser med nu.
Det var lidt en anderledes følelse, at gå rundt i en stor gruppe som så tydeligt var turister med deres navneskilte, ens kasketter, øredimsedutter (så de kunne høre hvad Jan sagde), mavetasker, og ja mange andre ting som bare skriger TURIST!!
Nåh, men når det så er sagt så skete der jo en helt masse.
Først gik vi til Grædemuren, hvor der var ved at blive gjort klar til en parade for soldater der skulle aflægge ed, og der var meget klart at de var nye, for de kunne da godt nok ikke finde ud af at gå i takt.
Der efter gik turen gennem vestmurstunellen for at se vestmuren af tempelpladsen, hvor vi kom ned til det gamle fortovsniveau og hvor man stadig laver udgravninger.
 |
| Flere sten over 15 meter lange, og med en vægt ca som en bus er blevet placeret i muren |
 |
Det var ikke altid så brede gange.
Udgravningerne viser dog at tempelpladsen har ligget meget højt over byen. |
Efter aftensmad var der besøg af en dansker, som har arbejdet for Musalaha. Hun fortalte lidt om organisationen og arbejdet med forsoning mellem messianske jøder og kristne palæstinensere, og andre projekter der er blevet lavet, fx. børnelejr for muslimer i Hebron. Fra hende var det overordnede budskab: Der kan måske gøres meget politisk i forhold til, at løse noget af konflikten. Det kan dog ikke lade sig gøre hvis ikke der også bliver arbejdet nedefra, og vi får mennesker til at forstå, at de ikke kommer nogen vegne så længe det had de har til hinanden, som de har lært fra de er helt små, forsvinder.
