Efterladt i Jerusalem

Eller efterladt er måske et meget kraftigt udtryk, men alligevel.
Har i dag sagt farvel til 3 dejlige tøser, og de sidste andre tilbageværende Meet the People volontører i Jerusalem, Mai, Karina og Pernille.
Tak for 5 måneder herned sammen med jer, det er jo altid festligt når I er i nærheden...

Pernille (her sammen med Lone) som havde
det med at kravle ind i de grave hun fandt.

Karina, som vist laver håndtegn eller noget lignende.

Solcreme, solcreme, solcreme.

Pernille

Jeg mangler ord...

Lige nogle få billeder fra de fem måneder, og JA, de værste billeder er sorteret fra!!

En dag i Samaria

Wow, er lige kommet hjem, og sidder og tænker lidt over dagen i dag.

Det har været en fantastisk dag, med en masse indtryk. Turen gik i morges med bus nordpå, til Nablus, eller rettere en by meget tæt på, på Garizims bjerg, hvor den ene af områderne befolket med sameritanere er. Sameritanerne som siger at de er de "rigtige" eller oprindelige jøder.

Her mødte vi Mr. Kohan (sikkert ikke stavet rigtigt), hvilket oversat betyder Hr. Præst.

Mr. Kohan er den næste i rækken til at blive ypperstepræst for sameritaanerne. Han fortalte os lidt om, hvad det vil sige at være sameritaner i forhold til deres tro, fx om den årlige påskefejring, hvor de stadig den dag i dag ofre lam, fordi det står i moseloven, og de lever kun efter de fem mosebøger. Resten af Gamle Testamente ses af dem som Israels historie. Engang var det sameritanske folk stort, omkring 3 mill. mennesker, men pga. krige, omvendelse til andre religioner, har de været helt nede paa ca 140, men ligenu 760 personer som kaldes sameritanere.

I Jesu tid var der en stor fejde mellem jøderne og sameritanerne, hvilket gjorde det meget forargende at Jesus tilbød det levende vand til den sameritanske kvinde ved Sykar's brønd.

Det sidste sted vi kom til var Sabastia. Den by der tidligere blev kaldt for Samaria. Dette var hovedstaden i området, da det blev klart at Nablus var for svær at forsvare, fordi den er placeret i en dal. Efter lidt at spise (Ikke kun det vi selv havde med, men også frugt, kage og kaffe fra den butiksejer som vi fik lov til at låne borde af. Hvilket vores chaffør fortalt var ret inponerende, for han havde faaet frokost, og butiksejeren fejrede  rent faktisk Ramadanen) gik turen rundt i Sabastia, som tidligere var nationalpark, hvor der blev lavet udgravninger, men dette stoppede pga. intifadaen.

Teatret i Sebastia

Morten fortæller....

En rigtig dejlig dag, med en masse informationer om historie og religion, som på ingen måde er noget jeg møder i min hverdag, men som giver et indblik og forklaring på nogle af de ting som er beskrevet  biblen.

Og som det kan ses på det sidste billede var der sådan noget hvidt noget på himlen, i følge Morten var det fordi han havde sørget for aircondition til udendørs - så når pæsten siger det, må det jo være rigtigt...

Energi til hverdag

Efterhånden er der virkelig gået hverdag i det herned, eller hvad man nu skal kalde det. Størstedelen af min tid bliver brugt på at arbejde, og ofte kan det være svært at finde energien til at lave noget som helst ind imellem. Det kan føles som om det er en anstrengelse at være her, og at det ikke lige frem er lysten der driver værket.

Men så er det fantastisk når jeg (oftest uden at vente det) får en oplevelse af den ene eller anden karakter som giver et pust.

Denne weekend var sådan en.
Jeg havde nok egentlig regnet med at det bare var en weekend der skulle overleves med nattevagt og en masse søvn. MEN så... lørdag tog jeg i den danske kirke, hvor Jakob Esmark talte om den fortabte søn - hvilket gav nogle tanker som lige skulle sættes på plads og bearbejdes. Søndag valgte jeg at stå op til at gå i King of Kings (armerikansk messiansk kirke) hvor gæsteprædikanten var den armerikanske forfatter Joel Rosenberg - som talte om det at lave forbund med andre uden lige at spørge Gud først. Det blev meget politisk, som det så oftest gør, men slut konklusionen var: Slut først forbund med Gud, så skal han nok vise dig hvilken vej du skal gå.

Og så var man pludselig klar til endnu et stykke tid, med lidt ekstra energi til hverdagen.

Jerusalem Light Festival

Billeder fra en gåtur i byen

Herodes, flygtninge og Jesus-barnet

Så gik turen til Betlehem, på en guidet tur med Den Danske Kirke i Jerusalem.

Herodion:
Et af Herodes den Stores bygningsværker, placeret lige uden for Betlehem.

Model af Herodes den Stores grav.
Graven blev fundet ved Herodion for få år siden.

Herodion

Tunnel under borgen, som blev brugt i det andet jødiske oprør.

Flygtninge:
Herefter tog vi tilbage til Betlehem, for at se en af de mange flygtninge lejre, som findes på Vestbreden, Jordan, Syrien og Libanon.
Vi blev vist rundt og fik fortalt lidt om hvordan det er at bo på Vestbreden. Som hun selv sagde så var det hendes historie, og hendes oplevelser hun fortalte. Det var dog også hurtigt klart at der var mange frustrationer bare nogle af de ting hun fortalte, og være lukket inde og ikke have den samme frihed som der før havde været.

Muren fra palæstinensisk side

Indgangen til flygtningelejren.
Udformet som et nøglehul, normalt er der en stor nøgle ovenpå.
Dette symbolisere (så vidt jeg lige fangede) at flygtningene forlod deres hjem
uden rigig at tage noget med dem, men havde selvfølgelig nøglen til deres hjem,
da de regnede med at komme hjem igen.

Jesus-barnet:

Sidste stop var ved Fødselskirken, hvor det siges at Jesus blev født (hvad man da ikke gør for turister)

Sølvstjernen som skal markere hvor Jesus blev født.

Så gik turen hjemad igen, med den fornemmelse af at der lige var nogle ting der skulle fordøjes helt, inden man kunne lægge turen fra sig.

Ferie og besøg

Så blev det tid til lidt ferie. Jeg var så heldig at kunne holde fri i de 2 uger, Pepijn kom for at besøge mig. Og så stod det på afslapning, hygge og oplevelser:

Vi startede "selvfølgelig" ud med et par dage i Tel Aviv, hvor der bare skulle afstresses, og hvor vi begge kunne komme lidt væk fra hverdagen.

Herefter gik turen mod Jerusalem:

Og hvis man ikke vil afgi' taskerne, så er man selv skyld i af blive til pakæslet.

Når vi nu var kommet til Jerusalem, så skulle der jo opleves noget. Kan roligt sige at vi fik gået byen tynd...

Gravkirken

Og det var lige før mængden af røgelse fik gjort det af med os.

Cardoen
Har var den tidligere hovedgade i Jerusalem

Det blev der selvfølgelig også tid til

Og utrolig meget tid blev brugt på at se på alle de mennesker der var onkring os.

Flere mennesker

Model af Jerusalem (år 64 e.Kr)
På Israelsmuseet

Og hvorfor ikke...
Spinning uden for Jaffa Gate

Og så gik turen mod øst.
Man bliver jo nødt til at komme op på den bakketop

Oliebjerget

 En af dagene tog vi på en guidet tur til Betlehem

En af grotterne ved Shepards Field

Fødselskirken
På dette tidspunkt var der ca 1½ times kø.
Heldigvis vidste vores guide lige hvem han skulle have fat i,
 så det tog os kun ca et kvarter at komme ned

Sølvstjernen
Som skal symbolisere at Jesus blev født her.

Tilbage i Jerusalem var det tid til at få gået lidt mere

Gåtur på muren omkring den gamle by
hvilket det bare var alt for varmt til

Lige pludselig er der ikke så stor diskussion om hvilken vej man skal gå

Det var lige et par billeder fra vores dejlige ferie.
Og egentligt havde det været fuldstændig lige meget om der havde været billeder. Bare det at have muligheden for at bruge 2 uger herned sammen med Pepijn, det var så fantastisk.

(Vi var så også lige på tur til Galilæa, men det kommer i et oplæg for sig selv)

Personaletur

Så blev det tid til den årlige personaletur, og turen gik nordpå.

Første stop var Hermon Streams, hvor vi gik en dejlig tur langs vandet til Banias (Israels vandrigeste vandfald). En dejlig tur hvor der virkelig blev tid til at få snakket med en masse mennesker.

Hermon Streams

Walid var jo lige nødt til at stille sig op til et billede

Og ja, vand var der masser af

Er ikke helt sikker, men tror temaet i år var vand, for efterfølgende skulle vi ud og sejle en lille tur. Dette foregik i gummibåde på en 4 kilometers strækning, og ja, ALLE var våde bagefter, også selvom man ikke var hoppet i vandet for at bade.
Til sidst på sejlturen skulle vi lige ned over et lille "vandfald"...

Der var så også dem der valgte at bruge den alternative metode.

Herefter var der stille og rolig hygge og tid til at tørre, inden turen gik hjem igen, med en masse trætte mennesker. Men med en dejlig dag bag os.