En dag i Samaria

Wow, er lige kommet hjem, og sidder og tænker lidt over dagen i dag.

Det har været en fantastisk dag, med en masse indtryk. Turen gik i morges med bus nordpå, til Nablus, eller rettere en by meget tæt på, på Garizims bjerg, hvor den ene af områderne befolket med sameritanere er. Sameritanerne som siger at de er de "rigtige" eller oprindelige jøder.

Her mødte vi Mr. Kohan (sikkert ikke stavet rigtigt), hvilket oversat betyder Hr. Præst.

Mr. Kohan er den næste i rækken til at blive ypperstepræst for sameritaanerne. Han fortalte os lidt om, hvad det vil sige at være sameritaner i forhold til deres tro, fx om den årlige påskefejring, hvor de stadig den dag i dag ofre lam, fordi det står i moseloven, og de lever kun efter de fem mosebøger. Resten af Gamle Testamente ses af dem som Israels historie. Engang var det sameritanske folk stort, omkring 3 mill. mennesker, men pga. krige, omvendelse til andre religioner, har de været helt nede paa ca 140, men ligenu 760 personer som kaldes sameritanere.

I Jesu tid var der en stor fejde mellem jøderne og sameritanerne, hvilket gjorde det meget forargende at Jesus tilbød det levende vand til den sameritanske kvinde ved Sykar's brønd.

Det sidste sted vi kom til var Sabastia. Den by der tidligere blev kaldt for Samaria. Dette var hovedstaden i området, da det blev klart at Nablus var for svær at forsvare, fordi den er placeret i en dal. Efter lidt at spise (Ikke kun det vi selv havde med, men også frugt, kage og kaffe fra den butiksejer som vi fik lov til at låne borde af. Hvilket vores chaffør fortalt var ret inponerende, for han havde faaet frokost, og butiksejeren fejrede  rent faktisk Ramadanen) gik turen rundt i Sabastia, som tidligere var nationalpark, hvor der blev lavet udgravninger, men dette stoppede pga. intifadaen.

Teatret i Sebastia

Morten fortæller....

En rigtig dejlig dag, med en masse informationer om historie og religion, som på ingen måde er noget jeg møder i min hverdag, men som giver et indblik og forklaring på nogle af de ting som er beskrevet  biblen.

Og som det kan ses på det sidste billede var der sådan noget hvidt noget på himlen, i følge Morten var det fordi han havde sørget for aircondition til udendørs - så når pæsten siger det, må det jo være rigtigt...

Energi til hverdag

Efterhånden er der virkelig gået hverdag i det herned, eller hvad man nu skal kalde det. Størstedelen af min tid bliver brugt på at arbejde, og ofte kan det være svært at finde energien til at lave noget som helst ind imellem. Det kan føles som om det er en anstrengelse at være her, og at det ikke lige frem er lysten der driver værket.

Men så er det fantastisk når jeg (oftest uden at vente det) får en oplevelse af den ene eller anden karakter som giver et pust.

Denne weekend var sådan en.
Jeg havde nok egentlig regnet med at det bare var en weekend der skulle overleves med nattevagt og en masse søvn. MEN så... lørdag tog jeg i den danske kirke, hvor Jakob Esmark talte om den fortabte søn - hvilket gav nogle tanker som lige skulle sættes på plads og bearbejdes. Søndag valgte jeg at stå op til at gå i King of Kings (armerikansk messiansk kirke) hvor gæsteprædikanten var den armerikanske forfatter Joel Rosenberg - som talte om det at lave forbund med andre uden lige at spørge Gud først. Det blev meget politisk, som det så oftest gør, men slut konklusionen var: Slut først forbund med Gud, så skal han nok vise dig hvilken vej du skal gå.

Og så var man pludselig klar til endnu et stykke tid, med lidt ekstra energi til hverdagen.