Alting falder til ro, og der er tid til stilhed.
Det er fedt at opleve, hvordan det meste af en by kan gå helt ned i tempo, for nu er det tid til at prise Gud.
Det ville være vildt og et eller at sted også sundt (tror jeg), hvis vi på samme måde i Danmark kunne gøre os klart, at vi engang imellem skulle skrue helt ned for tempoet, og finde tid til, at være sammen med Gud, i stedet for at styrte af sted i vores travle liv, som vi desværre så ofte gør. Finde roen og freden til at give dagen fuldstændig til Gud, for hviledagen er ment til at give os fuldstændig hen til Ham, for det er hans.
Når jeg tænker efter kan det være svært at se dette som muligt, i den hverdag vi har i Danmark, at alting går i stå, men så håber jeg bare, at jeg kan tage lidt af det med mig hjem, så det i det mindste kan komme til at præge mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar